Havnens arbejdsdag

Sæt kryds i kalenderen.

Kalder alle brugere, besøgende, pladshavere, foreninger på havnen, naboer, hundeluftere, kapsejlere og andet godtfolk, der har sin gang på havnen.

Kom og hjælp os med at gøre vores skønne havn forårsklar – og nyd nogle hyggelige timer i samvær med en masse skønne mennesker. Havnens arbejdsdag bliver i år lørdag den 26. april 2025 med følgende program:

Kl. 08:00:        Fælles morgenmad og briefing og fordeling af arbejdsopgaver ved havnefogeden

Kl. 10:30:        Sandwich, øl og vand

Kl. 13:30:        Kims verdensberømte skipperlabskovs

Du behøver ikke at være handymand/-kvinde for at hjælpe. Kan du holde en kost eller en pensel, fjerne ukrudt, bære brædder, slibe træværk, fortælle røverhistorier, støbe beton etc. – så har vi brug for netop dig. Snekkersten Havn er et unikt fællesskab, hvor vi alle giver et nap med og hjælper hinanden med at skabe rammerne for en masse gode oplevelser.

Arbejdsdagen er for alle, der har lyst til at gøre Snekkersten Havn klar til 2025-sæsonen. Kan du først komme op ad formiddagen, har vi stadig brug for dig – der er mange opgaver, der i fællesskab skal løses på dagen.

1536 2048 Snekkersten Havn

    Søg efter...